SRPI 2021

Sjælland Rundt På Indersiden (SRPI)

i weekenden 19-20 juni 2021

SRPI er en spændende distance sejlads i vores smukke Isefjord og Roskilde fjordsystem med to dejlige dage på vandet. Alle kan deltage, hvad enten I er et toptrænet kapsejladsteam, eller I blot ønsker en spændende weekendsejlads med familien eller sammen med nogle gode venner.  Alle aldre kan være med i denne sejlads på vel nok Danmarks smukkeste farvand og på den årstid, hvor naturen er smukkest lige inden Skt. Hans.

Der inviteres til: Kapsejlads efter DH TCC ¤ Cruising regatta efter tur/lys ¤ Tursejlads med motor og også for motorbåde.

Alle både starter lørdag morgen tæt på hjemhavnen med første start kl. 09.00. Her i Veddelev er det ved den grønne bøje udfor havnen. Herfra går det nordpå til Skovrenden, hvor sejladsen neutraliseres således, at der kan sejles for motor op til nord for broen i Frederikssund, hvor kapsejladsen genoptages. Som det ses af banekortet, sejler vi alle rundt på en bane, hvor vi mange steder møder andre deltagende både

Der sejles ikke om natten, så alle løb neutraliseres lørdag aften udfor en af de populære overnatningshavne, som man selv vælger. Lørdag aften er der så tid til hygge og grill på kajen, samt socialt samvær under hensyntagen til gældende regler. Vi overholder naturligvis alle Corona regler og restriktioner, som må være gældende på tidspunktet for sejladsen i juni måned.

Søndag morgen efter en god nats søvn genstartes løbet, samme sted som det blev neutraliseret aftenen før. Sejladsen slutter med at gå i mål søndag eftermiddag samme sted, som I startede.

Alle deltagere modtager forud en SRPI stander, samt en detaljeret sejladsbeskrivelse og en logbog, som skal føres undervejs og indsendes til SRPI efter sejladsen.

Der er præmier til alle både, som fuldfører sejladsen, plus en vinder fra hvert startsted, bedste skolebåd, samt nogle særpræmier. Der er naturligvis også igen en fotokonkurrence. Præmier overrækkes ved et hyggeligt arrangement i Herslev en søndag sidst i august. Måske kan der også blive nogle ekstra præmier til både fra VSB.

Tilmelding kan sker her, bare klik

Startgebyr kun kr.275 ved tilmelding senest d. 31 maj 2021 – Herefter kr. 550

SRPI arrangeres af en gruppe af ildsjæle fra flere af sejlklubberne. Herslev Strands Sejlklub er den formelle arrangør. I NK-S er Bjørn Junker den lokale SRPI-ildsjæl. Man er altid velkommen til at kontakte ham på mail bjornjunker@hotmail.com.

Såfremt det bliver muligt, vil der i den sidste uge af maj måned blive afholdt et SRPI-møde i klubhuset, hvor der vil blive informeret om sejladsen og besvaret spørgsmål især til nye sejlere, som ikke har deltaget før.

Piet Jansen SRPI Ildsjæl i VSB

Banekort