Spring til indhold

Sejlerskolen

Vær opmærksom på, at det er en forudsætningen du allerede er eller bliver medlem i NK-S for at deltag i Sejlerskolen.

Sejlerskole for alle.

Er du nysejler eller har du allerede nogen sejlererfaring?
Drømmer du om at sejle over Atlanten eller måske bare weekendture rundt i Isefjord?
Planlægger du at købe en sejlbåd eller vil du benytte dig af mulighederne i sejlklubben?
Vil du gerne opnå duelighedstegn, eller vil du bare gerne lære at sejle?
….så er Nykøbing Sjælland Sejlklubs Sejlerskole et godt sted at starte.
Vi kan lære dig at sejle, men vi syntes også det er vigtigt, at skabe et godt socialt miljø, hvor vi efter sejladserne hygger os i sejlklubbens lokaler.
Sejlerskolen byder velkommen til alle sejlerinteresserede, uanset ambitioner og forudsætninger.

Kursus i praktisk sejlads

Undervisningen er målrettet nysejlere og lidt øvede og tager udgangspunkt i Sejlunionens Instruktørhåndbog, der beskriver 12 praktiske grundlektioner i sejlads.

Lektionerne giver bl.a. viden om båden, vindforhold, sejlads på forskellige halser og “mand over bord” øvelser.

Undervisningen finder sted i klubbens skolebåd, hvor 3 nysejlere er ombord sammen med en erfaren instruktør.

Som elev får du udleveret Sejlunionens begynderbog “Gast”, der supplerer den praktiske sejladsundervisning.

I “Elevens logbog og checkliste” kan eleverne selv registrere erfaringer og færdigheder efterhånden som undervisningen skrider frem.

Når du kan sejle sikkert og kompetent kan du vælge at gå op til den praktiske prøve i sejlads med sejlbåd.

Teoriundervisning i Navigation

Der arbejdes på at etablere en teoriundervisning for vintersæsonen 2026 – 2027. Mere herom senere.

Duelighedsbevis

Opnåelse af duelighedsbevis i sejlads kræver, at du både består den praktisk prøve i sejlads og den teoretisk prøve i navigation.
Der arbejdes på at etablere en teoriundervisning for vintersæsonen 2026 – 2027. Mere herom senere.

Skolebåden

Sejlerskolen har to Drabant 24 som skolebåde. Drabanten har et stort cockpit, hvor der er god plads til elever og instruktør. Bådene er velsejlende i alle vindretninger og benyttes af mange danske sejlerskoler.


Bådene er sponsoreret af Home Nykøbing Sjælland og Odsherred Marineservice for en 3-årig periode og Sail Repair har sponsoreret nye bompresenninger til begge både.

Sæson 2026

I 2026 kan du vælge mellem 3 hold:


Hold 1: tirsdage i maj, med start d. 28. april
Hold 2: tirsdage i maj, med start d. 28. april
Hold 3: torsdage i maj, med start d. 30. april
Herudover vil der være mulighed for at tilmelde sig et opsamlingshold for 2025 elever, som ønsker at tage den praktiske prøve:
Hold 4: torsdage i maj, med start d. 30. april
Alle hold starter kl. 17.

I juli måned er der ingen undervisning.
I august/september færdiggøres kurset med 4 sejladser på tirsdage og torsdage ligesom i maj. For de kursister, der ønsker at gå til prøve i praktisk sejlads aftales 2 opfølgningssejladser med instruktøren.

Har du mod på mere, kan du deltage i vores kapsejladser om onsdagen, enten i skolebådene med en instruktør, eller i en af de private både, som sejler kapsejlads. Det aftales løbene.

Priser – Sæson 2026

Kursus i praktisk sejlads:

  • Medlemskab af Nykøbing Sjælland Sejlklub koster 700.- kr. pr. år.
  • Deltagelse i praktisk sejlads koster 1200.- kr. per år. Prisen dækker endvidere lærebogen ”Gast” samt log- og chekliste.
  • Afgiften til Søfartsstyrelsen for den praktiske prøve er 350.- kr.

Teoriundervisning i navigation:

Der arbejdes på at etablere en teoriundervisning for vintersæsonen 2026 – 2027. Mere herom senere.

Priser mm fastsættes senere.

Kontakt

Kontakt Sejlerskolen på:
Tlf.: +45 60 54 60 05
Mail:  sejlerskolen@nk-s.dk

Du kan tilmelde dig her: