Praktiske oplysninger og økonomi.
Delebåden er en Albin Ballad 30. Båden er ejet af Nykøbing Sj. Sejlklub, med det formål at give klubbens medlemmer, der evt. ikke selv råder over en båd, mulighed for at sejle dag og weekendture samt sommerferie sejlads. Delebåden kan benyttes af alle seniormedlemmer i Nykøbing Sj. Sejlklub, såfremt de er medlem af delebådslauget og har et gyldigt duelighedsbevis. Medlemmer skal også have gennemgået sejlerskolen. Alternativt hvis det er erfarne sejlere, aflagt en tilfredsstillende praktisk prøve i sejlads af delebåden. Sejlklubben afholder alle udgifter til forsikring, drift, vedligeholdelse, og havneplads.
Medlemmer af delebådslauget forpligter sig til at klargøre, vedligeholde, rigge og afrigge båden. Blandt medlemmerne af delebådslauget vælges en bådsmand, der sikrer at bådene er sødygtige, samt at arbejdet med forårs og vinterklargøring samt løbende vedligeholdelse koordineres med medlemmerne af delebådslauget. Bådsmanden refererer til et bestyrelsesmedlem udpeget af bestyrelsen og som sammen med den øvrige bestyrelse skal godkende alt omkring brug, drift, vedligehold, indkøb, økonomi, samt godkende nye medlemsansøgninger til delebådslauget.
Sejlads.
Delebåden bookes via en booking kalender som medlemmerne i delebådslauget har adgang til. Umiddelbart herefter betales for antal dage der er reserveret. Udenfor sommerferieperioden juli-august kan der max. Bookes 7 sammenhængende dage, og 14 sammenhængende dage i sommerferieperioden. Før sejlads udfyldes logbog i klubhuset, samt efter endt sejlads. I logbogen beskrives også observationer samt fejl og mangler på båden.
Der skal være mindst 2 og max. 6 personer ombord under sejlads. Delebådsmedlemmet er ansvarlig skipper ombord, og har ansvaret for at båden sejles forsvarligt efter forholdene, at alle ombord bærer redningsvest, samt udviser godt sømandskab.
Økonomi
Krav om medlemskab af Nykøbing Sj. Sejlklub. Årlig kontingent for medlemskab af delebådslauget er kr. 3.000.- som dækker hele husstanden.
Sejllads med båden koster kr. 125, pr. påbegyndt døgn, hvad enten det er dag, weekend eller sommerferie. Dieseltank skal altid være fyldt efter endt sejlads og påhviler låneren at sørge for.
Der henvises i øvrigt til skrivelsen nærmere spilleregler og forventninger til delebådsordningen.
Kontakt person: Finn Jensen – delebaad@nk-s.dk.