Tirsdag startede 7 børn på juniorsæsonen. Med forældre og frivillige mødtes vi ca. 20 foran klubhuset.
Asger og Petter havde planlagt aktiviteterne og på denne første træningsdag blev jollerne sat i vandet uden sejl, da der blev fokuseret på at komme op/ned i jollerne, montere sværd/ror, styre jollen, padle mv.
Som det fremgår af billederne sluttede træningen med den vigtige øvelse: kan alle 7 børn være i den samme jolle på en gang det lykkedes.
Og til sidst endte træningen med vandkamp med træneren.
Da jollerne var rigget af og sat på plads var der fællesspisning i klubhuset, hvor forældrene havde lavet dejlig mad. Og hvornår har gennemsnitsalderen i klubhuset været så lav ??















