Odsherred Kommunes Havneråd har besluttet at hjælpe havnene med at optage lån til nødvendig renovering og udbygning. I Nykøbing Havn vil vi i fase 1 kunne råde over ca. 5 mio.kr. Bro 1 og bro 2 i Nykøbing Havn er i så dårlig stand, at de kræver udskiftning som de første. Men det vil også være nødvendigt at udvide med flere havnepladser. Flere havnepladser vil øge havnens indtægter og dermed hjælpe til at finansiere de næste faser af havnens udvikling.
De erhvervsdrivende og klubberne på havnen har de kommende måneder mulighed for at påvirke planerne. Sammen udarbejder vi derfor forskellige ideskitser for havnens udvikling, set på både kort og lang sigt.
På en klubaften i marts måned vil vi fremlægge resultatet af vores arbejde til diskussion med klubbens medlemmer. Hvis du allerede nu har ideer eller forslag, så send en mail til formanden.
Formand: formand@nk-s.dk