Spring til indhold

Seneste nyt om 505 DM

Oprindeligt forventede 505 klubben deltagelse af 15-20 både, heraf flere fra Sverige og Tyskland. Nu er 26 både tilmeldt, så specielt de frivillige på land får travlt med bespisning af 70-80 sejlere og frivillige.

Borgmesteren har igen sagt ok til at åbne et af vore stævner. Stort tak til hende.

Støtten fra klubbens medlemmer har været overvældende og alle arbejdsopgaver er bemandet. Vi har endda 4-5 frivillige på venteliste.

Og Rørvig og Lynæs sejlklubber har igen været hjælpsomme og udlånt deres RIBs.

Vejrudsigten lover 3-6 sekundmeter vind og en del sol indtil søndag ved middagstid, hvor vi får lidt  regn.

Og vinden kommer fra nordlig retning, så måske får vi top mærket, så tæt på havnen, at vi kan følge med fra kajen ?

Vi håber mange af klubbens medlemmer får lejlighed til at kigge forbi i løbet af weekenden og opleve den intense stemning.