Spring til indhold

Sidste nyt

Navigationsundervisning

Jørgen Jensen har afsluttet vinterens navigations undervisning. Som sædvanligt med godt resultat: 6 elever gik op til prøven og alle bestod. TILLYKKE….

Sejlerskolen

På initiativ af Motorbådsudvalget har Sejlerskolen, i samarbejde med Rørvig Sejlklub, startet undervisningen til speedbådsbeviset. Prøven finder sted 24. april og med 12 elever blev alle ledige pladser hurtigt besat.

Havnerådet

Frie overnatninger i Odsherred havne
På Havnerådets seneste møde støttede flertallet et forslag fra Havnefogeden om at afskaffe muligheden for frie overnatninger i kommunens havne. Havnefogeden kunne ikke fremlægge beregninger over hvor store de øgede indtægter vil blive. Sejlklubben stemte imod forslaget.

Promenadebroen i Rørvig
Inden Havnerådsmødet havde Sejlklubben inviteret kommunens tekniske direktør på besigtigelse på havnen. Alligevel støttede et flertal i Havnerådet , at der flyttes 1 mio.kr. fra Nykøbing Havns renoveringspulje til Rørvig Havn, så promenadebroen i Rørvig kan repareres inden turistsæsonen starter. Konsekvensen for Nykøbing Havn er at bro 4 ikke udskiftes. Bro 4 er erklæret sammenstyrtningstruet i rapport fra eksternt dykkerfirma. Sejlklubbens formand protesterede mod denne beslutning og anførte det store ansvar kommunen pådrager sig ved at fortsætte driften af en sammenstyrtningstruet bro.

I et særskilt opslag vil klubbens formand senere redegøre for Havnerådets behandling af den fremtidige havnestruktur.